Derfor er god belysning vigtigt i dit hjem

By:

Du tænker måske ikke over det i hverdagen, når tanker om en ny sofa eller et anderledes skab i stuen fylder, men har du husket at indrette dig med nok godt lys? I et mørkt land som Danmark er vores lyskilder utrolig vigtige, både til at skabe stemning i vores hjem men også for at gøre vores arbejdssituationer mere optimale. 

Der er ikke noget værre end at stå med en omgang pasta med tomatsovs og ikke kunne se halvdelen af det, man laver, fordi lyset i køkkenet er dårligt. Eller skulle knibe øjnene sammen, når man læser en bog, fordi der intet læselys er i stuen. Sådan bor rigtig mange danskere faktisk, fordi de glemmer at indrette sig med brugbart lys.

I en bolig bør der være flere slags lys eller lamper, hvis hjemmet skal fungere optimalt. Der skal være stemnings-lys til den dekorative del af boligens udtryk, men der skal også være det gode hverdagslys, som kaster lys på de områder, hvor vi har brug for at kunne se godt – som når vi spiser vores mad, læser en bog, laver lektier, lægger make up, skal finde vores tøj i skabet og mange andre situationer.

Tænk i flere slags lamper

Når du indretter dit hjem, er det en god idé at overveje, hvor og hvordan du har brug for lys i de forskellige rum. Brug eventuelt lidt tid på at teste, hvor du har brug for mere lys end andre steder, og indret dig så ud fra det.

Køb dine lamper ud fra den devise, at de skal kunne opfylde et behov og naturligvis være smukke samtidig. Mange begår den fejl, at de kun køber en lampe, fordi den er flot. Det er skønt med smukke sager i en bolig, men rent praktisk skal det også fungere. Find derfor  lamper, du ved, fungerer godt – gå efter klassiske mærker som eksempelvis Le Klint, der har mange års erfaring med at udvikle lamper til præcis dit behov.

Er du i tvivl om, hvorvidt en lampe fungerer til det, du skal bruge den til, så spørg hos forhandleren. De kender varerne og kan guide dig i en rigtig retning, så du ikke ender med hyggebelysning over dit sybord, hvor du helst skal kunne se de mindste detaljer.

Posted in: le klint